Steam Support
Steam Deck: Oplysninger om software og fejlfindingsguide
Alle oplysningerne nedenfor gælder for både Steam Deck LCD- og Steam Deck OLED-modellerne. Det var vores mål at have de samme ydelsesspecifikationer for Steam Deck OLED, og alle spil, som er blevet testet i Deck Verified-programmet, har samme klassificering for både LCD- og OLED-modellerne.

De første trin

Inden du går i gang med de udførlige fejlfindingstrin eller kontakter Steam Support, så sørg for, at du har forsøgt følgende:
  • Hvis systemet er ustabilt, skal du installere alle tilgængelige systemopdateringer (Steam > Indstillinger > System > Softwareopdateringer) og genstarte din Steam Deck (fra sektionen "Softwareopdateringer" eller via Steam > Tænd/sluk > Genstart).
  • Hvis applikationer, der kører via Steam, er ustabile, skal du afslutte eller deaktivere alle tredjepartsapplikationer, som du har installeret via skrivebordstilstand og genstarte din Steam Deck (Steam > Tænd/sluk > Genstart).
  • Hvis andre applikationer end Steam er ustabile, skal du afslutte eller deaktivere alle andre tredjepartsapplikationer, som du har installeret via skrivebordstilstand og genstarte din Steam Deck (Steam > Tænd/sluk > Genstart). Du bør også kontakte applikationens supportteam, hvis problemet fortsætter.
  • Har du fundet en fejl? Du kan indsende fejlrapporter i forummet her.



Deck Verified

"Deck Verified"-programmet har fire kategorier, som indikerer, hvor godt spil fungerer på Steam Deck.

Bekræftet – Spillet fungerer godt på Steam Deck med spillets standardindstillinger. Der er ikke behov for nogen ændringer.

Spilbart – Spillet fungerer, men kræver muligvis, at brugeren laver lidt manuel konfiguration. Dette kan inkludere justering af controllerkonfigurationer eller brug af en mus eller touchskærm til at navigere i et startprogram.

Ikke understøttet – Spillet kan i øjeblikket ikke betragtes som spilbart på Steam Deck.

Ukendt – Vi har ikke testet dette spils kompatibilitet endnu. Du er velkommen til at prøve, men vi har ikke nogen oplysninger om, hvordan det fungerer.

Hvis et spil er "spilbart" eller "ikke understøttet", kan du se, hvilke krav i Deck Verified-programmet der ikke er opfyldt i øjeblikket, ved at gå til sektionen "Steam Deck-kompatibilitet" på spillets butiksside i Steam.

Tjek hjemmesiden for flere oplysninger om Deck Verified.

Få et hurtigt overblik over dine spils Steam Deck-kompatibilitet på din personlige oversigt.



Systemproblemer

Hvis du har vedvarende problemer med stabilitet eller ydeevne efter at have tjekket, om der er opdateringer, og du har genstartet dit system (se De første trin ovenfor), kan du tilmelde dig Steam Deck-betaen herfra for at se, om vi for nylig har udgivet nogen ændringer, der løser problemet. Gør dette fra Steam > Indstillinger > System > Betadeltagelse.

Du kan også tjekke diskussionsforummerne om SteamOS/Steam Deck for at se, om der er nogen oplysninger om det problem, du oplever.

Hvis du ikke kan løse dit problem, skal du kontakte Steam Support.



Skrivebordstilstand

Læs mere om at bruge Steam Deck i skrivebordstilstand i de ofte stillede spørgsmål om skrivebordet.



Problemer med en specifik app

Steam-apps

Hvis du har problemer med stabilitet eller ydeevne, når du kører en applikation, som du har downloadet fra Steam, skal du tjekke:

Er der nogen systemopdateringer tilgængelige?
Tjek i Steam > Indstillinger > System > Softwareopdateringer.

Er spillet blevet bekræftet på Steam Deck?
Se ovenstående oplysninger vedrørende Deck Verified-programmet.

Kan du aktivere Proton, hvis dette ikke allerede er gjort?
Aktiver Proton for et bestemt spil ved at markere spillet i dit bibliotek. Tryk derefter på menuknappen og vælg Egenskaber > Kompatibilitet > Gennemtving brug af et bestemt kompatibilitetsværktøj til Steam Play. Prøv at vælge den seneste version af Proton. Bemærk, at hvis du kun har Linux-versionen af spillet installeret, er det muligt, at Steam automatisk downloader Windows-versionen.

Er der grafikindstillinger, som kan justeres for at forbedre ydeevnen?
Prøv med en lavere forudindstilling, eller juster individuelle indstillinger for at reducere systembelastningen.

Apps udenfor Steam

Før du forsøger at installere apps fra andre kilder end Steam, skal du være sikker på, at de understøttes af Arch Linux-distributionen.



Kontakt Steam Support

Kan du ikke løse problemet? Opret en supportsag hos Steam Support.


Brug for hjælp med Steam?
Brug Steams hjælpeguide til at afgrænse emnet og få den hjælp, du har brug for.
Fællesskabshjælp
Slå en meddelelse op eller søg i Steam-diskussionerne for at få svar på dit spørgsmål.